Efter to film med halsbrækkende fald på skateboardet og andre selvpåførte ulykker er drengene bag de to Jackass-film nu på vej med en mere traditionel, fiktiv komedie. Steve ’Steve-O’ Glover, Chris Pontius, Preston Lay og Jason ’Wee Man’ Ancona vil alle få roller i ’Hosed’, som bliver produceret af Madonnas selskab Maverick Films. Føreren af Jackass-flokken Johnny Knoxville vil dog ikke deltage i løjerne, han er ifølge Empire Online.com skuffet over sin karriere indtil nu og vil genoverveje sit næste træk.
’Hosed’ kommer til at handle om en nytiltrådt brandchefs kvaler med en gruppe uduelige brandmænd. Jackass startede som tv-show, men nogle fandt altså på et tidspunkt konceptet egnet til det brede lærred, hvilket afstedkom to biograffilm.