Der skal bygges en mur imellem Israel og Egypten. Det har den israelske regering besluttet
Muren skal sammen med avanceret elektronisk overvågning holde militante oprørere og illegale indvandrere ude af Israel.
Det oplyser den israelske regeringsleder Benjamin Netanyahu ifølge BBC.
"Det er en strategisk beslutning om at sikre Israels jødiske og demokratiske karakter," oplyser Netanyahu
Ifølge de israelske myndigheder har illegale indvandrere i tusindvis søgt til Israel de sidste år, og det er den trafik, som de nu håber at standse.
Muren skal stå færdigbygget om to år og kommer til at koste op mod 1,5 milliarder kroner.
Israelerne har i forvejen bygget en voldsomt kritiseret mur omkring Vestbredden, så man kan kontrollere, hvem der kommer ind i landet.