Der er lagt op til uro overalt i det palæstinensiske område i dag. Sent i aftes dræbte Israel en række topfigurer i Hamas og organisationen er rasende over angrebet.
De har derfor udråbt fredagen som vredens dag, hvor alle palæstinensere opfordres til at tage del i kampen mod Israel.
Israel har derfor valgt at lukke grænserne til de palæstinensiske områder på Vestbredden, der ellers har været åbne indtil nu. Det sker for at undgå, at selvmordsbombere kommer ind i Israel. Israelerne oplyser dog, at palæstinensere på Vestbredden kan komme til læge i Israel, hvis de har behov for det.
Ifølge den israelske forsvarsminister Ehud Barak, så er lukningen af grænsen til Vestbredden midlertidig, og vil blive ophævet igen om 48 timer.
Bombardementerne i Gaza-striben i nat blevet optrappet, og Israel har blandt andet bombet mulige minefelter langs vejene fra Israel til Gaza By.
Israelerne har opstillet kampvogne ved grænsen til Gaza, og en landkrig vurderes at være overhængende.