Efter en afstemning blandt den israelske regerings topministre er det vedtaget, at lempe blokaden af dagligvarer til Gazaatriben. Det skriver BBC.
Det Hamasstyrede, palæstinensiske område har været underlagt en streng blokade af en række varer, som israelerne mente kunne bruges til terror.
Blokaden omfattede også en række dagligvarer, og det er dem, Israel nu tillader at slippe gennem blokade.
Lempelsen kommer i kølvandet på den massive international kritik, som Israel har været udsat for. En kritik som blev skærpet, da Israelske kampsoldater bordede seks tyrkiske nødhjælpsskibe, som var på vej til Gaza.
Under aktionen blev ni tyrkiske aktivister slået ihjel, da Israelerne stoppede skibene i internationalt farvende. Israelerne forsvarede angrebet på skibende med, at de ikke kunne tillade varer at slippe gennem til Gaza uden om Israels kontrol.
Israel mente i øvrigt, at de israelske soldater dræbte aktivisterne i selvforsvar.