Et israelsk bombardement på en FN-skole i Gazastriben har dræbt to drenge og mindst fem andre lørdag, skriver flere udenlandske nyhedsbureauer.
Skolen, hvor hundredevis af flygtningen havde søgt tilflugt, ligger i det nordlige Beit Lahiya. FN's Nødhjælps- og Arbejdsagentur (Unwra) siger, at yderligere 14 mennesker blev såret, heriblandt drengenes mor.
"Israel skal holdes ansvarlige for det, der er sket," siger talsmand for Unwra, Adnan Abu Hasna.
Israels militær oplyser, at de har bombet 50 Hamasstillinger i løbet af natten. Blandt andet har de bombet lokationer, de regnede med blev brugt til at affyre misiler fra.
De nye angreb kommer samtidig med, at premierminister Ehud Olmert siger, at sikkerhedskabinettet skal mødes lørdag, for at stemme om en ensidig våbenhvile.
Omkring 45.000 indbyggere i Gaza er på flugt fra israelernes bombardementer, og mange har søgt tilflugt på FN-skoler. Den 6. januar blev 42 flygtninge dræbt, da Israel bombede en af disse skoler.
Torsdag blev et Unwra-kontor ramt to gange af israelske bomber, og tre FN-medarbejdere blev såret.