Iran er den største trussel mod USA og dets allierede i mellemøsten.
Kilder i den amerikanske hær toner nu rent flag og udråber Iran som den største skurk i mellemøsten.
Terrornetværket al-Qaeda er nemlig så svækket efter Osama bin Ladens død, at det ikke længere udgør den største trussel mod vesten.
"Den største trussel mod USA og vores interesser og vores venner er blevet Iran," siger en højtstående kilde i det amerikanske militær, ifølge internationale medier.
Kilden understreger, at man ikke tror, at Iran vil forsøge at starte en konflikt, men spørgsmålet om den islamiske republiks atomprogram, holder USA på stikkerne.
I næste uge udgiver Det Internationale Atomagentur en rapport om Irans atomprogram. Rapporten ventes, ifølge The Jerusalem Post, at føre bevis for at Irans atomprogram ikke giver mening med mindre landet forsøger at udvikle atomvåben.
Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy sender en bredside af sted mod Iran.
"Irans opførsel og besættelse af at skaffe atomvåben er i konflikt med alle internationale regler, og Frankrig fordømmer manglen på respekt for internationale regler," siger han i forbindelse med G20-topmødet på den franske riviera i Cannes.
Også Israel fordømmer Irans forsøg på at fremstille atomvåben.
Kilde:The Jerusalem Post