Irak vil genopbygge en atomreaktor, som blev ødelagt under bombardementer i den første Golfkrig, skriver det britiske dagblad The Guardian.
Regeringen i landet har også kontaktet Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og FN for at få lov til at komme uden om de resolutioner, der afskærer landet fra igen at blive en atommagt.
"Vi samarbejder med IAEA for at finde ud af, hvor vi kan implementere atomteknologi," lyder det fra teknologiminister, Raid Fahmi. Han fortsætter:
"Vi er blevet mere og mere opmærksomme på, at vi har brug for atomteknologi. Det har vi fortalt de relevante personer for flere måneder siden."
Fahmi forklarer, at Irak kun har tænkt sig at bruge teknologien inden for 'fredelige' områder som i sundhedsektoren eller i landbruget. Og forsikrer, at en genopbyggelse af atomreaktoren alene skal bruges til forskning.