Forbruget af ADHD-medicin er steget med 1.400 procent de sidste ti år, men de langvarige bivirkninger af medicinen kendes ikke.
Flere og flere danske børn og voksne får diagnosen ADHD, fordi de har svært ved at koncentrere sig eller er hyperaktive.
Men bivirkninger af langvarig behandling med ADHD-medicin kendes ikke. Det fastslår forskere på Københavns Universitet.
De seneste ti år er forbruget af ADHD-medicin steget alarmerende med hele 1.400 procent.
I en ny videnskabelig artikel gennemgår forskere på Københavns Universitet en række udenlandske studier af bivirkninger ved fire typer medicin til behandling af den psykiske lidelse.
Gennemgangen afslører, at der er tale om kortvarige studier foretaget på små populationsgrupper - primært 6-12-årige drenge.
"Alle de kliniske studier af ADHD-medicin er af kortere varighed. Det er dybt problematisk, fordi man på den måde ikke får undersøgt virkningerne af en langvarig lægemiddelbehandling. Diagnosen ADHD varer livet ud, men de fleste kliniske studier er gennemført på to til fire uger," fortæller professor Ebba Holme Hansen, Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Det Farmaceutiske Fakultet.
Sammen med lektor Lise Aagaard fra Københavns Universitet har hun gennemgået bivirkninger registreret i 43 internationale kliniske studier af medicinsk behandling af ADHD.
Undersøgelsen er den første af sin art, og resultatet er netop offentliggjort i tidsskriftet Neuropsychiatric Disease and Treatment.
Forskerne undrer sig over, at der er stor spredning i de rapporterede bivirkninger, selv om der er tale om kliniske studier baseret på de samme lægemiddelstoffer og forsøgsopstillinger.
"En stor del af de kliniske studier - som involverer i omegnen af 7.000 forsøgspersoner - er foretaget af de samme personer, og forsøgene er som oftest finansieret af de lægemiddelvirksomheder, der sælger de respektive lægemidler. Det er ikke nødvendigvis et problem, men det er da en tankevækkende observation," siger lektor Lise Aagaard.
Forskerne mener, der er behov for yderligere forskning over en længere periode. Desuden bør ADHD-medicin ikke udskrives af de praktiserende læger, men af specialister.
Desuden ønsker de en diskussion af, om stærk kemi til hjernen altid er den rigtige løsning.
"Det er klart, at syge mennesker skal i behandling. Men man kan overveje, om medicin er den eneste mulighed? Nyere forskning peger på elementer i kosten og sociale vilkår som betydningsfulde for sygdomsbilledet," siger lektor Lise Aagaard.
De mest almindelige bivirkninger ved ADHD-præparater er hovedpine, mavesmerter og manglende appetit.