Vinteren giver landet en sidste krammer, inden året rinder ud.
"Vi får det meget koldt de næste to dage og nætter med temperaturer ned til minus 20 grader," siger Jens Ringgård til Newspaq.
Der falder meget lidt sne i løbet af tirsdagen, men ikke over fem centimeter, lover meteorologen.
Men så er angrebet fra Nordpolen også slut i 2010. På årets to sidste dage, slipper frosten sit hårde greb om vinterdanmark.
"Temperaturen stiger på årets næstsidste dag, hvor den kommer op på 2-3 graders varme ved især vestkysten," fortæller Jens Ringgård.
Nytårsaftensdag dag hopper formentlig lidt over og under frysepunktet. Men ingen frossen lussing, når nytåret skal skydes ind.
De to dage med hård frost kan dog være koldt nok til at slå rekorden for den koldeste december nogensinde. Fra man begyndte at måle og registrere har 1981 været den koldeste december. Her var der fire grader i gennemsnit måneden ud.