Inge-Lise Elkjær er i virkeligheden lige i centrum af valgkampen. Hun er en af dem, der ikke får noget kontant ud af at arbejde.
Alligevel synes den 60-årige reservetjener slet ikke, at politikerne har fat i, hvad hendes problem er, når de igen og igen taler om, at det skal kunne betale sig at arbejde.
- Jeg har selv tænkt på det: Hvem er det lige, de tænker på? Jeg vil gerne have fuldtidsjob, men det kan jeg ikke få. Jeg kan kun håbe på fra måned til måned lige at tjene nok til at betale mine udgifter, siger hun.
Hun har tre forskellige arbejdsgivere og på en god måned når Inge-Lise Elkjær lige op på de 11.000 kroner, hun ville kunne få i kontanthjælp. Men så kommer der udgifterne til transport. Til den ene af hendes arbejdspladser er der 100 kilometer hver vej.
Hotel- og restaurationsbranchen er fyldt med deltidsjob. Hvis politikerne skulle hjælpe Inge-Lise Elkjær, så mener hun, at de skal ændre reglerne for supplerende dagpenge, der nu betyder, at man kun kan få suppleret op til dagpengesats i 30 uger på to år. Det er ikke nok i hendes fag.
Mistede dagpenge efter sygdom
Det var den tidligere borgerlige regering, der satte retten til supplerende dagpenge ned fra 52 til 30 uger, og det undrer Inge-Lise Elkjær.
- De borgerlige har råbt og skreget om, at det er bedre med lidt tilknytning til arbejdsmarkedet end ingenting. Når de stadig har så travlt med det, så synes jeg, de skulle se at få lavet den lov tilbage igen, som den var før, siger hun.
Dem der vil arbejde, tager det arbejde der er. Det giver ikke mig mere arbejde, at ydelserne bliver sat ned. Jeg vil klare mig selv
Som det er nu, kan Inge-Lise Elkjær dog slet ikke få dagpenge. Hun fik en mavesygdom for fem år siden, men fik kæmpet sig tilbage til tjenerfaget efter flere operationer. Men på grund af det lange sygdomsforløb mistede hun retten til dagpenge.
Da hun begyndte at arbejde igen, fik hun supplerende kontanthjælp de måneder, hun ikke fik timer nok til at kunne leve af det.
Men regler om at skaffe lønsedler til tiden hver måned fra alle tre arbejdsgivere, og i det hele taget skulle stå til regnskab overfor kommunen, har fået Inge-Lise Elkjær til at melde sig ud af det system.
- Jeg meldte til jobcenteret, at nu var jeg ikke ledig mere. Jeg tjener godt nok knapt det samme som bistandshjælpen, og leder med lys og lygte efter mere arbejde. Så jeg har ret til supplerende kontanthjælp. Men jeg vil ikke tigge og bede kommunen, og igennem det bøvl hver måned for at få måske 700 kroner. Så vil jeg hellere undvære, siger hun.
Ingen fri i weekenden
Derfor er Inge-Lise Elkjær nu i endnu højere grad nødt til altid at sige ja, hvis hun bliver tilbudt timer fra en af de tre arbejdsgivere. Også selvom det betyder, at hun aldrig har fri i weekenden, og derfor ikke ser sine fire børnebørn så meget.
Hun er træt af diskussionen om at det at sætte ydelser som kontanthjælp og dagpenge ned, vil få flere i arbejde.
- De, der vil arbejde, tager det arbejde, der er. Det giver ikke mig mere arbejde, at ydelserne bliver sat ned. Jeg vil klare mig selv, og orker ikke have kommunen til at kigge mig over skulderen hele tiden og slå til, hvis jeg tjener 1.000 kroner for meget en enkelt måned. Jeg forstår simpelthen ikke dem, der går på bistandshjælp i mange år, siger hun.