5.880 danskere bliver så syge, at de ikke selv kan trække vejret - og af dem vil mindst 3.500 dø.
Det er skrækscenariet for Danmark, hvis amerikanske og mexicanske erfaringer med svineinfluenza overføres direkte til Danmark.
En ny amerikansk beregning af konsekvenserne af influenzaepidemien har skabt stor frygt i USA, da alt tyder på, at flere end antaget vil blive syge af epidemien.
Der er tale om et amerikansk talstudie, hvor forskere har regnet på de nuværende erfaringer fra USA og Mexico med svineinfluenza i tilfælde af en landsdækkende epidemi.
Hvis tallene i den amerikanske undersøgelse omregnes direkte til danske forhold vil det betyde, at mindst 800.000 smittes af sygdommen, at omkring 50.000 bliver indlagt i kortere eller længere tid på sygehusene - og at 5.880 danskere bliver så syge, at de skal i respirator på en intensivafdeling.
"Det bliver ikke sjovt at blive indlagt på sygehusene. Der bliver mange mennesker, og personalet får rigtig travlt," siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Institut for Sundhedsvæsen til Nyhedsbureauet Newspaq.
Han har tidligere beregnet, at behovet for senge på sygehusene under en influenzaepidemi stiger med 20.000, og han mener, at det er mest sandsynligt, at den aktuelle epidemi kommer til at ligge på samme niveau.
Hos Sundhedsstyrelsen tror man heller ikke på, at de amerikanske talstudier bliver til virkelighed i Danmark.
"Der er mange scenarier, for hvordan epidemien udvikler sig, blandt andet dette amerikanske. Vi tror ikke, at det kommer til at ske her, men vi forbereder os til det værste. Vi følger situationen meget nøje over hele verden," siger Lone de Neergaard, der er chef for sundhedsplanlægning i Sundhedsstyrelsen, til Newspaq.
I Danmark er der til daglig omkring 400 pladser på intensivafdelinger, men ifølge Danske Regioner kan kapaciteten under en influenzaepidemi udvides til mindst 1.000 pladser og sandsynligvis mere. Det kan gøres, fordi influenzasyge har brug for respiratorbehandling, men som udgangspunkt ikke behøver de andre, specialiserede funktioner på en intensivafdeling.
"Det største problem er ikke at skaffe udstyr nok. Det er at skaffe personale, for det er ikke nogen helt ukompliceret opgave. Vi gør dog alt hvad vi kan for at skaffe resurser. Det kunne for eksempel være ved at lokke pensionerede folk på arbejde, eller lave en speciel uddannelse til nogle af de lettere opgaver. Det er noget, som vi arbejder meget tæt med regionerne om," siger Lone de Neergaard.
Det er især personer med astma, nedsat lungefunktion, hjerte-kar-sygdomme og diabetes, der er i risiko for at blive ramt af de alvorlige komplikationer af sygdommen, hvor lungerne bliver så svækkede, at den mekaniske hjælp til at trække vejret er nødvendig. I USA vurderer forskerne, at netop den komplikation vil føre til en overbelægning på intensivafdelingerne på 33 procent.
Trods de dystre forudsigelser tror sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, at hospitalerne kan klare presset.
"Sundhedsvæsenet skal nok kunne klare det. Det er indbygget, at det kan klare spidsbelastninger - men der kommer til at ligge mange patienter på gangene, og det er nok ikke i de dage, at brandmyndighederne skal kigge forbi til kontrolbesøg," siger han.
Indtil nu er 540 patienter blevet bekræftet smittet af H1N1 i Danmark. Sundhedsmyndighederne vurderer dog, at langt flere danskere er smittet med sygdommen, og frygter en epidemi inden for kort tid.
Det bliver dog ikke så slemt, som man har set i udlandet.
"Vi forventer ikke, at det kommer til at gå så slemt, som de værste senarier forudsiger. Det udvikler sig heldigvis anderledes herhjemme, end de steder, hvor epidemierne har udviklet sig mest, for eksempel i Mexico. Lige nu ville vi ikke kunne klare så stor en epidemi, men det er også derfor, at vi nu bruger så mange kræfter på at lave et beredskab, der ville kunne klare det," siger Lone de Neergaard.