Det står rigtig skidt til med indeklimaet i daginstitutionerne.
Sidste år gav Arbejdstilsynet påbud for dårligt indeklima til hver ottende institution, skriver 24timer.
Problemer med indeklimaet kan gøre børnene syge eller forringe deres koncentration og præstationsevne. Det siger lektor Geo Clausen fra Syddansk DTU, der forsker i børnehavers indeklima.
Usund luftkvalitet, dårlig belysning og for høje eller lave temperaturer er de mest udbredte problemer i daginstitutionerne.
"Det er et alvorligt problem. Jeg er overbevist om, at at det har en indflydelse på børnenes sygefravær, og jeg er bekymret for, at de går og smitter hinanden," siger Geo Clausen til avisen.
Sagen skaber også bekymring hos forældrene, der kræver handling fra kommunerne, som har ansvaret for daginstitutionerne.
"Det er jo direkte uacceptabelt, at lokaleforholdene påvirker vores børn på den her måde, så det er noget man bliver nødt til at rette op på," lyder kravet fra formanden for Forældrenes Landsforening, FOLA, Lars Klingenberg til Newspaq.