I april i år fik den 49-årig Niels Torben Hansen fra Møn syv års fængsel for systematisk at have voldtaget sin datter og stedsøn i fire år, fra de var blot fem og syv år.
Desuden blev han dømt for at have voldtaget en venindes 11-årig datter.
Manden ankede med det samme dommen fra retten i Nykøbing Falster til Landsretten. Men nu er anken trukket tilbage, bekræfter Niels Torben Hansens forsvarsadvokat Kristian Baagø over for avisen.dk.
- Det er korrekt, at anken er tilbagetrukket. Men jeg vil ikke kommentere sagen yderligere, siger han.
Dermed er der sat et endeligt punktum i den tragiske sag.
Nyhedsavisen har tidligere beskrevet, hvordan de to børn var forsømte, lugtede af urin og var beskidte. Og om hvor bekymrede deres skolelærere var. Flere gange holdt de møder med en sagsbehandler fra kommunen, ligesom lærerne af flere omgange lavede indberetninger til kommunen.
Først halvandet år efter den første indberetning, stoppede overgrebene, fordi børnene selv brød sammen og fortalte deres mor om, hvad faren gjorde ved dem.