En yderligtgående norsk imam er blevet udsat for et skudattentat i Oslo i nat.
Kort før klokken to blev en sky af kugler sendt ind igennem vinduerne på imamens hjem.
Målet for attentatet var Mulla Krekar, der slap uskadt. Til gengæld blev hans svigersøn såret af skuddene, oplyser den norske avis aftonposten.no.
Kort efter attentatet blev en bil sat i brand i området, og norsk politi undersøger nu, om der er en sammenhæng mellem de to hændelser.
Svigersønnen blev dog ikke livsfarligt såret, og Mulla Krekar og hans familie er nu evakueret fra lejligheden.
Imamen sagde i november, at hans endemål er at gøre Europa til et islamisk kalifat, og har siden da været udsat for trusler fra det højreorienterede miljø.