Oprindeligt skulle samtlige IC4-tog have været i drift i 2006. Det er nu otte år siden.
Og der kommer til at gå endnu fem år, før DSB - næsten - kan få alle IC4-togsæt til at køre i Danmark.
Det konkluderer en rapport fra det schweiziske konsulentfirma Prose, der har undersøgt togene på ønske fra DSB.
De schweiziske eksperter mener, at hvis DSB hælder yderligere op til 163 millioner kroner i at opgradere IC4-togene, så kan de fleste af togsættene bruges til deres oprindelige formål som intercitytog.
Det bliver dog ikke alle togsæt, som kommer ud på skinnerne i Danmark.
Ifølge rapporten kan DSB have 74 ud af 82 skandaleramte IC4-tog i drift i 2019. På den baggrund er der ikke topkarakter i indkøb til DSB og de danske politikere:
- På grund af forsinkelsen i leveringen af togsættene og flådens deraf følgende kortere brugbare levetid er den foretagne investering dårlig, konstateres det i rapporten.
Den peger blandt andet på, at 30 IC4-togsæt stort set ikke har kørt i år. De 30 togsæt står tilsammen for under en procent af det samlede antal kørte kilometer.
Og der er flere fejl, som skal rettes, før det sker. Maskiningeniør Christophe Bellon fra det schweiziske hold peger blandt andet på, at DSB ikke er kommet til bunds i undersøgelsen af problemerne med IC4-togets aksellejekasser, men det er nødvendigt:
- Der er en risiko for, at der er en designfejl på aksellejekasserne, og at de skal redesignes, siger maskiningeniør Christophe Bellon.
En klargøring af IC4-togene til intercity-standard kan i værste fald blive 51,6 millioner kroner dyrere end forventet og dermed ende på cirka 163 millioner kroner, vurderer en ekstern undersøgelse af de skandaleramte tog.
Alligevel er det bedst at arbejde videre med IC4-toget, selvom projektet har "en meget dårlig historik", konkluderer Stefan Bühler, chef for Prose, som har lavet den eksterne undersøgelse af toget.
- Jeg anbefaler at færdiggøre togene, for alternativerne vil formentlig tage længere tid og koste flere penge, siger han på pressemødet fredag i DSB's hovedkontor i Taastrup.
- I har togene, der har kostet seks milliarder kroner, og som man kan vælge at gøre noget ved, og som vi ved, hvad koster. Det skal sammenlignes med alternativerne: at skrotte toget, at leje andre tog, at købe nye tog eller at stå uden tog, påpeger han.
/ritzau/