Af Lisa Reschefski, lire@avisen.dk

Det var en fantastisk tid. En vild tid, hvor vi ikke tænkte over konsekvenserne. Vi eksperimenter med farlige stoffer og mærkelige religioner. Nogle blev sindssyge, andre mistede livet. Vi var frontløbere. En udvalgt skare af guder.

62-årige Ib Michaels blå øjne får et særligt skær, når han fortæller om tiden omkring sommeren 1967.

Det er ikke nostalgi, bedyrer han, for han længes ikke efter dengang, selvom han husker tiden som både euforisk og lykkelig, men også en balancegang på kanten af virkeligheden.

Selvom hans nye bog Sorte Huller er en roman, og ikke en selvbiografi, afspejler handlingen langt hen ad vejen forfatterens eget liv. Med alt hvad det indebærer af farlige LSD-eksperimenter og smertefulde følelsesmæssige forviklinger.

I romanen mikser Ib Michael virkelighed og fiktion. Forstærker indtrykkene fra dengang, mens tidens kulturpersonligheder dukker op på stribe, og blander sig med både historiske og opdigtede hændelser, set gennem den anonyme hovedpersons syrede optik i årene fra 1965 til 67.

Formen er valgt bevidst ud fra mantraet der findes kun halve sandheder og ifølge forfatteren gør blandingen af virkelighed og fantasi kun historien bedre.

»Jeg har i de seneste par år haft lyst til at skrive om, hvordan man bliver til menneske. Og efter min mening gør jeg det bedst, ved at tage udgangspunkt i virkelige personer og de miljøer jeg kender. Det gør at man kommer tættere på den tid og at personerne får mere nærhed og substans,« fortæller Ib Michael om arbejdet med Sorte huller og forgængeren Blå Bror, som udkom sidste år og allerede nu er blevet solgt i mere end 47.000 eksemplarer.

Big Bang

Hvordan føles det, at dykke ned i sin egen ungdom på den måde?

Dengang troede vi, at vi var udødelige. Det var en tid, hvor meget blev skabt. En smeltedigel for enorme kreative kræfter. Men også en brat opvågning, da virkeligheden meldte sig i form af Vietnam-krigen, personlige kriser og musik-helte som døde alt for tidligt. Det gjorde ondt, svarer Ib Michael.

Sommeren 67 har i år haft 40 års jubilæum, og ifølge forfatteren er det en af grundene til, at han har valgt at skrive om tiden dengang.

Det er på mange måder en periode, der danner grundlag for den tid vi lever i nu. Det var et fantastisk udbrud af global bevidsthed, som ikke er set siden og har formet vores samfund og verden på så mange måder. Jeg ser tiden dengang, som en slags Big bang. Og vi ved jo, at når en supernova eksploderer, efterlader den sorte huller i universet, forklarer han.

Vilde eksperimenter

Romanen beskriver i detaljer det københavnske flippermiljø, og følger den maniodepressive hovedpersons udvikling, som svinger mellem ekstremerne, ligesom Ib Michael selv har oplevet det. Samtidig får man som læser et sjældent indblik i ungdomskulturen og de unikke miljøer, som skød op rundt omkring i København i midten af tresserne. Uden omsvøb beskriver forfatteren også hovedpersonernes massive hashforbrug og de vilde eksperimenter med LSD, som både i romanen og i virkeligheden krævede sine ofre.

Vi arbejdede intenst med sagerne. Men vi fandt hurtigt ud af, at det at være guder ikke var det fedeste i verden, fortæller Ib Michael.

Ib Michael, Sorte Huller Gyldendal, 299 kr. 308 sider, udkommer 20. september