Tre unge mænd blev i dag idømt fængsel for et groft røveri mod en Fakta-butik i Holsted, hvor de alle selv arbejdede.
En kvindelig ansat blev bagbundet og de fire mænd truede med køller. Det skete 22. juni i år og nu er de så sendt hver 15 måneder på vand og brød.
Det var Retten i Esbjerg der i dag sendte gerningsmændene, i alderen 18-20 år, videre til fængslet.
De to var tidligere ansatte i samme Fakta-butik og den tredje arbejdede der stadig, da de maskerede trængte ind i Fakta i Storegade i Holsted. Her bagbandt de med gaffatape den 26-årige kvindelige butikschef. Og truede sig til pengeskabets kode, hvorfra de stak af med ialt 137.541 kroner.
Det skriver jv.dk.
Røverne, der selv kommer fra området omkring Hvide Sande og Hemmet, valgte butikken i Holsted til røveriet, fordi den lå tilpas langt fra hjemegnen, har de forklaret. Men det hjalp dem altså ikke til at slippe godt afsted med røveriet.
Alle de tre erkendte sig skyldige i både røveri og ulovlig tvang.