Saybia: Eyes On the Highway (EMI)
Anmeldt af Rune Skyum-Nielsen, rusk@avisen.dk
Jeg har altid haft det vanvittigt problematisk med fynske Saybia.
Søren Huss suveræne stemme i front, solidt håndværk og nogle melodier, der ville få enhver søndagsrengøring til at glide helvedes meget nemmere. På opus nummer tre – og det indbyder de vanligt storladne numre til at kalde det – går noget af kvintettens glans dog af.
Jeg har svært ved at blive ramt af teksterne, som tidligere rummede en øm banalitet – nu mangler den nerve, der kan kompensere for de originale ord. Og de gode refræn svinder sgisme også. Åbnerne On Her Behalf , Eyes On the Highway og Angel lægger lovende ud, men så kniber det altså derfra. Måske har Saybia allerede kapret sig et publikum, som nyder den danske Coldplay Light i fulde drag. For dem er der masser at komme efter. Igen.