Vinderen af titlen Årets Leder bliver kåret på ledelseskonferencen Ledelsens Dag tirsdag den 28. oktober 2008 i Bella Center.
Kandidaterne til den ærefulde lederpris er i år:
Thyra Frank, plejehjemsleder, plejehjemmet ”Lotte” på Frederiksberg
Ulrik Wilbek, landstræner for det danske herrehåndboldlandshold
Lilian Mogensen, direktør i ATP
Ditlev Engel, CEO i Vestas Wind Systems
Rasmus Ingerslev, tidligere direktør i fitness.dk
Et stærkt hold
Formanden for Ledernes Hovedorganisation, Svend Askær, udtaler, at uanset hvem af de fem, der løber af med titlen som Årets Leder, så er det en stor ære i sig selv at blive nomineret.
- Jeg synes, at det er et stærkt hold men samtidig meget bredt felt i år. De fem kandidater kommer fra forskellige verdener, har forskellige tilgange til ledergerningen og vidt forskellige lederprofiler, understreger Svend Askær.
Afstemningen blandt de fem foregår på Ledernes hjemmeside www.lederne.dk.
Prisen som Årets Leder er tidligere gået til:
2002: Daværende nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen
2003: Direktør Alfred Josefsen, Irma
2004. Direktør Jørgen Mads Clausen, Danfoss
2005: Daværende koncernchef i TDC Henning Dyremose
2006: Legos administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp
2007: Koncernchef for A.P. Møller-Mærsk Nils Smedegaard Andersen