
Linkin Park: Minutes To Midnight (Warner). Er udkommet
Af Rune Skyum-Nielsen, rusk@avisen.dk
Genren og dens grumme betegnelse nu metal skulle være afgået ved døden, men det kan Linkin Park blæse på. Bandet har altid virket mere nørdet og bedre melodisk funderet end dets musikalske skæbnefæller inden for mikset af metal og rap.
På tredje rabalder fra den amerikanske sekstet kan det være svært at høre, hvad der er ændret for at holde tidens tand hvæsset og hvæsende, ligesom det kniber med at spotte producer Rick Rubins lydsignatur. Der er vel mindre gammeldags remseflow, spor af reggae og Metallica samt flere flagrende effekter. Og så er pophitfaktoren naturligvis intakt.