Det sker oftere, at en fyldt flyttebil forlader Odense for at læsse af i en helt anden by, end at den kører den modsatte vej og bringer en tilflyttende families sofa, borde og stole til den odenseanske kommune.
Tal for 2006 viser således, at der for første gang siden 2001 var flere folk, der forlod Odense, end der flyttede til byen. På den måde mistede Odense sidste år 526 borgere.
En af de flyttebiler, der er på vej ud af kommunen, kan meget vel vise sig at være lastet med familien Fabricius Stryhns ting og sager.
Med Oskar på tre år og en lille mere i vente leder Martin og Sine Fabricius Stryhn efter en mere familievenlig bolig til at erstatte den lejlighed på 90 kvadrameter, de lige nu bor i midt i Odense.
Drømmen er et parcelhus med masser af børneværelser i Odense eller en af forstæderne. Men drømmen lader sig ikke så let blive til virkelighed.
»Løsningen for os er at flytte ud af byen. Der er ikke andet at gøre,« siger Martin Fabricius Stryhn.
Med hvad han selv kalder to normalindtægter har de sat et loft på 1,8 millioner kroner.
»Men skal vi finde noget til den pris, og som er stort nok og ikke skal have nyt tag, så er det næsten umuligt. Det er vanvittigt,« mener han. Og Fabricius Stryhns grund til at søge ud af byen er »helt givet en vægtig årsag for mange«, forklarer John Andersen, professor og sociolog ved Roskilde Universitetscenter og beskæftiget med byudvikling.
Tvang er problematisk
»I sig selv er der ikke noget forkert i, at der bliver tyndet ud i de store byer og fyldt op i de mindre. Men det er problematisk, når noget er tvang,« mener han.
Desuden skaber udflytningen en mere ensartet sammensætning af beboerne i byen.
»Ligesom vi bekymrer os om ghettoer for de fattige, gælder det også for de rige. Det er ikke godt for tolerancen og respekten for andre typer mennesker, hvis alle i et område er ens. Vi skal ikke alle være lige, men det skal ikke være de medieskabte billeder, der bestemmer vores indtryk af andre,« siger John Andersen.
Stadsdirektør i Odense Kommune, Jørgen Clausen, erkender da også, at udviklingen er »en anelse bekymrende«.
Men han mener ikke, de stigende huspriser har skylden.
Det er nærmere en kombination af, at Odense rummer for få job til højtuddannede, at studerende i højere grad vælger at pendle til studierne frem for at flytte til byen, og ikke mindst at Odense har haft for få byggegrunde til salg.
»Men nu er vi ved at have en god variation i udbuddet igen. Der er også nye lejeboliger på havnen og andelsboliger i periferien af Odense,« forklarer Jørgen Clausen, der derfor er sikker på, at de skidte tal for 2006 »bliver en enlig svale«.
Og familien Fabricius Stryhn? De har lige nu kig på et hus i Årslev.