Tossekassen , husalteret , flimmeren .

Vort kære fjernsyn har mange navne, men snart skal kassen måske samme vej som vinylplader, kassettebånd og vhs-maskiner. Internettet og mobilen presser på, og de giver os noget, tv et ikke kan; friheden til at vælge præcis, hvad vi vil se, når vi vil se det.

Seneste skud på stammen er computerprogrammet Joost, der er en slags Google på tv, hvor brugeren kan vælge indhold fra tv-kanaler i hele verden. Joost er startet af de samme mænd, der opfandt programmet Skype til internettelefoni, og de regner med at skabe samme revolution inden for tv, som de gjorde inden for telefoni. Branchefolk er tilbøjelige til at give dem ret; I hvert fald er de enige om, at Joost er det første vigtige startskud til en udvikling, der kan blive husalteres død.
»At folk vil være uafhængige af tid og sted, er dræberformularen for traditionelt tv,« siger Christian Schwarz Lausten, knowledge director i tænketanken Innovation Lab, der blandt andet beskæftiger sig med fremtidens hjem og vaner.

Se tv når man vil

Men også mobiltelefonen, mediecentre og harddisk recordere presser på:
I USA har den såkaldte Tivo revolutioneret amerikanernes tv-vaner. Tivo en er en såkaldt harddisk recorder, der kan lagre udsendelserne, mens de vises, så man slipper for reklamerne og kan forlade filmen uden at være bange for at gå glip af noget. Samtidig kan Tivo en selv regne ud, hvilke programmer, den skal optage til ejeren på baggrund af de interesser, ejeren har kodet ind.

Herhjemme giver computere og spillekonsoller de samme muligheder, men de er ikke rigtigt slået igennem endnu, fortæller Christian Schwarz Lausten. Det er dog kun et spørgsmål om tid, før danskerne ser potentialet i at koble computer, tv og mobiltelefon sammen, mener han.

»Det betyder, at man kan se tv, nøjagtig hvor man vil. Computeren kan optage programmer og sende dem videre til mobilen. Så kan du sidde og se en dokumentar om Pantheon i Rom, mens du sidder på en fortovscafé udenfor.«

Brugerne leger med

Men først skal kampen stå på online-scenen. Foreløbigt er 15.000 mennesker over hele kloden i færd med at teste prøveversionen af Joost. Bagmændene har endnu ikke afsløret, hvornår kanalen får premiere, men produktansvarlig Henrik Werdelin lægger ikke skjul på, at ambitionerne er høje, og at Joost ikke vil være den nye YouTube med grynede brugervideoer, men satse på høj kvalitet.

Testerne roser da også Joost netop for kvaliteten og brugervenligheden. Filerne bliver vist, streamet, direkte fra internettet, så man ikke skal downloade store filer, og det tager kun cirka 10 sekunder at skifte kanal. Normalt ville internettet slet ikke kunne håndtere den trafik, men her gør Joost brug af samme teknologi som Skype, hvor brugerne forsyner hinanden (p2p-teknologi), i stedet for at hente det hele på en server.

Eget indhold som niche

I det hele taget har Joost i den grad taget højde for brugerdeltagelse. I Joost kan brugeren selv producere indhold.

»Et eksempel kunne være, at man sidder og ser OL. Mens løberen er i gang, kan man klikke på løberen og få biografi, statistik over tidligere løb osv. Man kan chatte om skuespillere og rate programmer. Man internetificerer simpelthen tv,« siger Christian Lausten.

I øjeblikket forsøger både DR og TV 2 at imødekomme udviklingen ved at lægge programmer på internettet (dr.dk/tv og sputnik.tv2.dk), men det er ikke nok, mener Christian Strand, der er In-teractive Director i mediebureauet IUM.

»On-demand tankegangen vinder mere og mere ind. Folk vil kunne sammensætte deres programflade på tværs af kanalernes eget indhold,« siger han.

Joosts mål er at samle programmer fra kanaler i hele verden, og derfor kan de true især de kommercielle stationer på de store dramaserier.

»Så vil folk jo kunne sidde og se et afsnit af Desperate Housewives samme aften, som det vises i USA,« siger Christian Strand.

Og da de store amerikanske serier ofte trækker mange seere, vil det også ramme tv-stationerne på reklameindtægterne. Samtidig har Joost et ultimativt våben: målrettede reklamer.

Når brugeren logger ind, skal han/hun taste bestemte oplysninger ind, der så bruges til at målrette både programmer og reklamer.

»Derfor er tv-stationernes eneste chance at satse stærkere på egetproduceret indhold,« siger Christian Strand.

Det er Christian Lausten enig i. Og han mener, at tv-stationerne netop nu skal satse på Joost som en mulighed for at få deres indhold ud til hele verden.

»Det betyder reelt, at serier som Anna Pihl og Krøniken kan blive kult i Japan,« siger han.

Joost har indtil videre kun en håndfuld indholdsleverandører og ligger i øjeblikket i forhandlinger med forskellige tv-stationer og produktionsselskaber. Imens kan tv-stationerne se seertallene vokse på deres egne internetplatforme, og fra de flestes side er inter-esse for at lære af den nye teknik.

Men når det kommer til at levere indhold, går de kommercielle tv-stationer i defensiven.

»Det er klart, at ejerne af indholdet, som for eksempel TV 2, ikke er interesseret i et bredt marked, hvor deres eget brand bliver udvandet,« siger direktøren for TV 2 s interaktive indhold og tjenester, Rune Bech.

Han ser ikke Joost som den store trussel og mener, at TV 2 har imødekommet folks ønsker om uafhængighed af tid og sted med internettjenesten Sputnik, TV 2 på mobilen og den snarlige lancering af en dansk version af YouTube.

I DR erkendte kommunikationsdirektør Peter Kyhl for nylig til Nyhedsavisens mediekasse, at internettet er en reel trussel mod traditionelt tv – derfor medielicensen, der også omfatter de nye medieplatforme.

Christian Schwarz Lausten er ikke i tvivl om, at traditionelt tv stadig vil kunne samle seere, for eksempel til store dramaserier, men tv-stationerne skal til at vågne op, hvis de vil følge med på længere sigt.

»Der er stadig behov for traditionelt fjernsyn, men det bliver ikke den flade, vi kender, med tv-shop om formiddagen, ungdomstv om eftermiddagen og en god gang let underholdning om aftenen. Der skal være mulighed for at træffe et unikt valg, for eksempel på baggrund af det, du normalt ser. Det bliver dit tv.«