En gang om måneden må Petrine Christiansen tage så kraftig medicin, at hun praktisk talt sover tre døgn væk. Hun lider af sklerose og er ansat i et fleksjob som kontorassistent.
Hun har både lægernes og kommunens ord for, at hendes arbejdsevne kun rækker til tyve timer om ugen. Alene listen over medicin, hun tager, burde overbevise de fleste om, at hun hverken snylter, nasser eller er doven.
Men Petrine Christiansen skammer sig alligevel over at være fleksjobber. Hvis man spørger, hvad fleksjobbet får hende til at føle, svarer hun "det er pinligt".
”Det handler om folks tanker om fleksjob. Når du siger, du er fleksjobber, er det lidt sådan, at du bliver stemplet som endnu en af de der håbløse typer, der ikke gider arbejde. Det er følelsen af at være til besvær – at du er et stakkels tilfælde, der skal hjælpes,” forklarer Petrine Christiansen.
10 procent: Pinligt!
Petrine Christiansen er ikke alene. 10 procent af de danskere, der er ansat i fleksjob, finder det pinligt ikke at kunne knokle fuld tid.
Det viser en undersøgelse blandt 1.079 fleksjobbere, som Avisen.dk har lavet i samarbejde med Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere.
68 procent af fleksjobberne siger undersøgelsen, at reformen af fleksjobordningen og den relaterede debat har haft negativ indvirkning på danskernes syn på personer ansat i fleksjob.
Regeringens reform af fleksjob blev vedtaget i december, og indebærer blandt andet, at man kan være ansat i fleksjob helt ned til to timer om ugen.
Ifølge Petrine Christiansen har reformen gjort det sværere for mange at skelne mellem fleksjob og sociale ydelser som kontanthjælp.
Rokker ved fundamentet
Konsulent Anette Nielsen fra Det Nationale Videncenter for Inklusion og Eksklusion genkender fleksjobbernes opfattelse:
”Det, der giver fleksjobordningen mening, er jo at man stadig har en reel arbejdsevne i behold. Når du (politikerne, red.) laver fleksjob på så få timer om ugen, kommer du til at skubbe ved grundpillerne i den gamle ordning. Nemlig at det er et stykke arbejde. Det skrider, når vilkårene bliver så forskellige."
At en del fleksjobbere oplevere deres arbejde som pinligt stemmer overens med centrets erfaringer.
”Følelsen har meget at gøre med det omfang, de bliver inkluderet i det almindelige fællesskab. Vi skal helst yde mindst 100 procent, når vi er på arbejde, så inklusion i fællesskabet kræver, at du tager fra på lige vilkår. Hvilket en fleksjobber per definition ikke kan,” siger Anette Nielsen.
Arbejd, arbejd!
Det handler også om, hvad der er normalt og accepteret blandt danskerne.
”Den danske arbejdsmoral handler kort fortalt om, at du skal klare dig selv. Arbejdet er næsten blevet en religion og dermed en central del af vores identitet," siger Anette Nielsen.
Princippet om den individuelle forpligtelse tog fart op igennem nullerne, hvor VK-regeringen med Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen indførte ’Noget for Noget’-politikken, vurderer Anette Nielsen.
”Nu kører det i en omvendt form ved, at man siger: ’Vi kan ikke være det bekendt over for folk, der ikke er i arbejde. Derfor skal vi tvinge dem i arbejde for deres eget bedste’," siger Anette Nielsen
Det korte af det lange er, at det er blevet meget vanskeligt at være anderledes.
”Konsekvensen af samfundets holdning er, at du føler dig mindreværdig på arbejdsmarkedet, fordi du ikke er i stand til at udføre et fuldt stykke arbejde,” siger Anette Nielsen.
Læs hvad beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) svarer til, at 10 procent af fleksjobberne skammer sig over deres job.
"Hvilken svar passer bedst på den følelse, som dit fleksjob giver/gav dig?"
- Det gør mig stolt at kunne arbejde og tjene penge: 26 procent
- Det gør mig glad at være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet: 53 procent
- Det er pinligt, at jeg ikke kan arbejde fuld tid: 10 procent
- Det tænker jeg ikke over: 6 procent
- Noget helt andet: 5 procent
"Mener du, at reformen af fleksjobordningen og den relaterede debat har påvirket opfattelsen af fleksjob?"
- Ja, det betyder, at flere ser fleksjob i et negativt lys: 68 procent
- Ja, det betyder, at flere ser fleksjob i et positivt lys: 3 procent
- Nej: 6 procent
- Ved ikke: 23 procent
Undersøgelsen er foretaget blandt medlemmer af Landsforeningen for Fleks- og Skånejobbere. 1.189 har svaret.