Hverken DR's generaldirektør Kenneth Plummer, TV 2-reporter Rasmus Tantholdt eller DR-journalisten, som optog den meget omtalte lydfil, Niels Giversen, var at finde i Byretten i dag. Niels Giversen var repræsenteret ved sin advokat Tyge Trier.
Her forsøger politiet at få udleveret den lydfil, der angiveligt skulle bevise, hvem der lækkede oplysningerne om, at danske jægersoldater skulle sendes til Irak i 2007 til TV 2-journalist Rasmus Tantholdt.
En sag, som kan sende TV 2-chef og reporter Rasmus Tantholdt bag tremmer, hvis de ikke angiver deres kilde, hvilket journalister ikke er forpligtiget til. Derfor vil Michael Dyrby også beskytte kilden.
"Vi er klar hele vejen. Vi vil beskytte vores kilder, for uden kilder er der jo ikke nogen journalistik," sagde han, inden han gik ind i retten.
Tantholdt selv er ikke selv tilstede, da han er i Irak for at dække de forstående valg.
Heller ikke Kenneth Plummer, som har nægtet at udlevere lydfilen, var mødt på i Byrettens afdeling 38 på Rådhuspladsen i København, hvor sagen kører.
Der ventes at falde en kendelse i dag eller i morgen.