Hov, der er en reje i min skinkesalat

Fødevarestyrelsen advarer nu mod en sending skinkesalat, som uforvarende er blevet til skinkesalat med rejer.
Det er sådan nogle svende som disse, der har sneget sig ned i skinkesalaten.
Det er sådan nogle svende som disse, der har sneget sig ned i skinkesalaten. Foto: Colourbox

Der er ikke tale om en ny type skinkesalat. At der er kommet rejer i en sending skinkesalat fra K-Salat, er ikke meningen.

Fødevarestyrelsen advarer nu mod skinkesalat fra K-Salat, der har "utilsigtet indhold af rejer". Rejerne har fundet vej til skinkesalaten under pakningen.

Skinkesalaten er produceret den 25. juli 2011 og kan holde sig den 5. september 2011.

Fødevarestyrelsen oplyser, at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko ved at spise salaten med mindre, man har allergi overfor skaldyr.

Har du købt produktet, skal du kassere det eller levere det tilbage til leverandøren.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.