Af Tina Jøhnk Christensen | kultur@avisen.dk

LOS ANGELES: Selvom det stadig løber mange koldt ned ad ryggen, når de ser den snart 70-årige skuespiller Anthony Hopkins, synes han mere blid end djævelsk på denne dag, hvor han præsenterer filmen Fracture i Los Angeles.

Han er klædt helt i hvidt, har redt sin sølvgrå hårpragt stramt tilbage og fortæller åbent om, hvordan han længe kæmpede for at finde sig til rette i rollen som det, der udadtil ligner det succesfulde menneske. En kamp, som kostede ham mange års liv som alkoholiker.

Til gengæld har han aldrig haft svært ved at falde ind i rollen som personificeringen af inkarneret ondskab. Han tryllebandt hele verden i rollen som en af filmhistoriens mest skræmmende skurke – den kødædende, smaskende kannibal Dr. Hannibal Lecter i filmen Ondskabens Øjne tilbage i 1991.

Nu er han aktuel som psykopatisk seriemorder i Gregory Hoblits thriller Fracture , der i øjeblikket ruller over de danske biograflærreder.

»Jeg har spillet Hannibal Lecter tre gange, og nu godtog jeg denne rolle også, men ellers har jeg som regel et stort udvalg. Jeg får ikke kun tilbudt den slags roller,« minder han om.

Anthony Hopkins har da også spændt vidt i sin karriere som skuespiller. Til de største stjernestunder hører rollen som den humanistiske læge i David Lynchs film Elefantmanden fra 1980 og Hopkins" præstation som den amerikanske præsident Nixon i filmen med samme titel fra 1995. Siden blev han sågar så godt som actionhelt i Zorro-filmene. Nu er han tilbage som morder i filmen Fracture .

Det perfekte mord

Her spiller Anthony Hopkins en ægtemand, som planlægger det perfekte mord, da han finder ud af, at konen er ham utro. Derefter tilstår han for så at lege kispus med sin advokat og politiet, som han regner med at kunne manipulere. Og han tror selv, at det lykkes.

Ingen jernmand

Rollen ligner på mange måder den kultagtige figur, han spillede i Ondskabens Øjne .

»Karakteren i filmen er også koldblodig, snu og intelligent, men det var nu det veldrejede manuskript og ikke karakteren, jeg faldt for.«

Anthony Hopkins er en alsidig og respekteret skuespiller, der fik tildelt den fornemme sir-titel i 1993. I 1992 blev han hædret med den prestigefyldte Oscarstatuette. På trods af den omfattende anerkendelse har den snart 70-årige skuespiller alligevel haft svært ved at finde fodfæste. En arrogant og humørsyg skuespiller blev han tidligere kaldt.

»Jeg har haft mange kriser,« erkender Anthony Hopkins.

»Det var især, da jeg var i 30 erne og 40 erne, hvor mine handlinger og beslutninger havde store og smertefulde konsekvenser. Da jeg var midt i 30 erne og havde stor succes, vidste jeg samtidig, at der var noget grundlæggende galt med mit liv. Jeg var nødt til at drikke for at føle mig bedre tilpas.«

Alkoholproblemet voksede. I 1970 erne holdt han op med at drikke. Men selvom alkoholens tåger fortog sig, løste det ikke hans identitetskvaler, fortæller han. Først nu, da hans 70-års fødselsdag ligger lige om hjørnet, har han formået at overvinde følelsen af utilstrækkelighed.

»Det er ikke kommet fra den ene dag til den anden,« forklarer den walisiske skuespiller.

Ingen respekt for sir en

Turen til USA var et skridt på vejen. Han fik amerikansk statsborgerskab i 2000 og mødte sin nuværende kone, Stella Arroyave, som han giftede sig med i 2003. Hun er 21 år yngre end han.

»Jeg er blevet ældre, og jeg hviler bedre i mig selv. Det kan jeg takke min tredje kone, Stella, for. Hun har befriet mig for flere års ladhed. Det er på grund af denne kvinde, at jeg i dag kan at finde et positivt selvværd,« siger han.

Ifølge Anthony Hopkins fortalte Stella Arroyave ham, at han var dygtig til alt, hvad han gjorde.

Hun gav ham mod på at spille musik og male, og langsomt voksede selvværdet.

»Jeg havde brug for en kvinde som Stella, som ikke havde respekt for min sir-titel og som ikke føler sig underlegen, fordi jeg har vundet en Oscar og har lavet film i 40 år. Det er helt nyt for mig, at jeg lader en kvinde føre an. Hvis jeg skal være helt ærlig, føles det godt.«