Skuespillerne Natalie Portman og Mila Kunis ligger flot placeret på alverdens hitlister over sprøde Hollywood-babes.
Nu optræder makkerparret, som ser hinanden privat, sammen i en ny spillefilm, og ikke nok med det: De indspiller også en sexscene sammen, skriver femalefirst.co.uk.
"Det er lettere ubehageligt at være intim på den måde med en god ven," fortæller Mila Kunis om den grænseoverskridende scene i filmen 'Black Swan', som instruktøren bag bryde-blockbusteren 'The Wrestler' står bag.
"Scenen er vigtigt for karakteren, men vi gik ind i det og sagde: Det her bliver lidt anderledes, end vi er vant til," fortsætter Kunis.
Veninden Natalie Portman kendes blandt andet for sin rolle som Prinsesse Amidala i Star Wars-sagaen.
Mila Kunis, derimod, er mindre kendt herhjemme, men kærester til gengæld rundt med en berømthed. Det er ingen ringere end den navnkundige barnestjerne fra 'Alene Hjemme'-serien, Macaulay Culkin.