Generationer kan ende med at stå som høreskadede, advarer hørelæger.
Når yngre mennesker hører musik, der kan bæres i lommen, så skader det nemlig ørerne. Men hvor meget og hvordan ved hørelæger ikke. Det skal kortlægges, mener flere.
"Vi mangler helt afgjort en undersøgelse. At finde ud af, hvor meget de unge bruger mp3-afspillerne og i hvilket miljø. Der er en masse ukendte faktorer i det her. Der er ikke etableret en ordentlig viden om det, siger overlæge på audiologisk klinik i Odense, Ture Andersen, til dr.dk.
Han peger på, at skaderne kan være uoprettelig, hvis ikke vi gør noget.
"Vi risikerer at stå med en stor procentdel af befolkningen, som har støjskader om nogle år," siger Ture Andersen.
Nogle af de små bærbare mp3-musikafspillere kan over 100 decibel. Til sammenligning er støjgrænsen på arbejdspladser 85 decibel.