Et brandvarmt dansk arbejdsmarked er med til at give de danske politikere fem milliarder kroner mere i det såkaldte finanspolitiske råderum frem til 2025.
Det viser Finansministeriets fremskrivning af økonomien frem mod 2025.
Råderummet er et forsøg på at regne ud, hvor meget det offentlige forbrug kan vokse frem mod 2025.
Et stærkt arbejdsmarked betyder, at der er kommet flere i arbejde i Danmark end ventet. Dermed er de også en indtægt i stedet for en udgift for staten.
Det er sammen med lave renter den primære kraft bag en forbedring af de offentlige finanser, som øger råderummet.
Lavere renter betyder dels, at det offentlige har færre renteudgifter, dels at der er mindre i rentefradrag til borgerne.
Isoleret set bidrager de "underliggende forbedringer af de offentlige finanser" med 4,75 milliarder kroner. Derudover er der nogle tekniske justeringer, der betyder, at råderummet vokser med yderligere 0,5 milliarder kroner.
Det betyder, at der lagt sammen med det råderum, der er i forvejen, er 28,75 milliarder samlet i råderummet, hvis det offentlige forbrug er præcis det samme som i 2020.
Det svarer ifølge Finansministeriet til, at der er råd til en vækst i det offentlige forbrug på 1,1 procent om året frem mod 2025, hvis hele råderummet afsættes til det formål.
Det er især skønnet for beskæftigelsen i 2018, 2019 og 2020, der er hævet.
Finansminister Nicolai Wammen (S) noterer i sin fremlæggelse, at pengene teoretisk kunne gå direkte til offentlig forbrug, "hvis vi ikke stod med andre udfordringer såsom en klimaomstilling, et potentielt hård brexit og ubetalte regninger fra den tidligere regering."
- Det er positivt med et større råderum, men det er nok vigtigt at sige, at det hjælper os ikke (med det offentlige forbrug, red.) i 2020, siger finansministeren.
Han hæfter sig desuden ved, at det såkaldte demografiske træk er blevet nedjusteret.
Det demografiske træk er et udtryk for, hvor meget det vil koste at levere den samme velfærd som i dag, når der i fremtiden bliver flere ældre og børn.
/ritzau/