Praktikpladser eller ej. Det skal være slut med at unge dropper ud af uddannelser eller slet ikke kommer i gang med at uddanne sig.
Med støtte fra Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats (CABI) har Randers Produktionshøjskole, Jobcenter Randers og Ungdommens Uddannelsesvejledning startet et samarbejde med en række lokale virksomheder, der skal give de unge et skub i den rigtige retning.
"Vi har brug for at lave en indsats, hvor vi udnytter hinandens potentiale bedst muligt og følger den enkelte tæt hele vejen igennem projektforløbet, og indtil de kan gå i gang med uddannelse eller job," siger Pædagogisk udviklingschef på Randers Produktionshøjskole, Hans Rønnau, der projektleder på partnerskabet i Randers.
Der er afsat midler til at frikøbe tovholdere, som skal følge de unge gennem hele forløbet, der skal skræddersyes til den enkelte. Det kan for eksempel være produktionsskoleforløb, aktivering, virksomhedspraktik eller socialpsykologiske tilbud.
Projektet, der kaldes Lokale Ungepartnerskaber, kører over en treårig periode, og der kan optages 40 unge mellem 15 og 25 i projektet hvert år. Hvis projektet blive en succes er det meningen, at det skal udbredes til hele landet.