Hitman-film får tæsk af amerikanske kritikere
AppleMark (Foto: )
Humorforladt, direkte meningsløs og uden nævneværdig handling. Sådan lyder dommen over filmatiseringen af det danske computerspilsucces Hitman, der har danske Ulrich Thomsen i rollen som russisk præsident.

Der er ikke mange roser til filmudgaven af den danske computerspil-succes Hitman blandt de amerikanske filmanmeldere.

Der er ingen nævneværdig handling, intet ordentlig skuespil, ingen humor, ingen point , skriver New York Times anmelder. Og han er ikke den eneste som har kedet sig grumt under filmen, hvor danske Ulrich Thomsen er på rollelisten som russisk præsident.

Over en bred kam hagler kritikken ned over filmen, som skulle slå døren ind til det store biografpublikum og bygge videre på den bølge af international succes, som det danske skydespil har reddet på siden udgivelsen i 2000. Anmelderne kritiserer filmen for dens manglende humor og dens handling, som angiveligt er så fattig, at ikke engang hardcore-fans af action-genren kan ignorer det.

Filmen er instrueret af franskmanden Xavier Gens og handler, ligesom spillet, om lejemorderen Mr. 47 , der skyder på alt, hvad der bevæger sig i et heroisk forsøg på at afsløre en global konspiration. I hovedrollen som den skaldede lejemorder med en stregkode i nakken ses Timothy Olyphant, mens den kvindelige hovedrolle som den langbenede og skønne russiske luder spilles af Olga  Kurylenko.

Lige lidt hjælper det - anmelderne er nådesløse:

Hitman er 100 minutter af sjæle-knusende ingenting, en inaktiv action film, så tom på ideer og ambitioner, at den ikke engang gør sig fortjent til betegnelsen katastrofe , skriver The Movie Boy.com, som giver filmen nul stjerner.

Hitman kunne være middelmådig underholdning, hvis ikke den var så humorforladt , skriver Metromix Chicago Movies og giver den en og en halv stjerne. 

Hitman leverer ikke den pumpende, ondskabsfulde action, som fans af genren forventer og vil kun appellere til de mest desperate fans af genren , skriver Film Journal International.

via Listen To News