Normalt tager man på hospitalet for at blive rask. Men for 113 ansatte på Køge Sygehus er det gået lige omvendt.
For to uger siden mødte de på arbejde og spiste af en rødkålssalat i kantinen. Men det skulle de aldrig have gjort.
De 113 hospitalsansatte fik nemlig Roskildesyge, hvilket fører til voldsom diarre og opkast, skriver BT.
Det er nogle frosne hindbær i salaten, der får skylden.
"Det fantastiske er her, at de har lavet mad hele tirsdag uden de har smittet en eneste patient. Det er en imponerende køkkenhygiejne, fordi det så nemt kunne være gået galt. Smittede er jo højpotente smittespredere også inden de bliver syge," siger Morten Lisby fra Fødevareregion Øst til avisen.
Da fødevaremyndighederne opdagede udbruddet, blev 22 ton fødevarer kasseret. Risikoen for at smitte op imod 5.000 ansatte og patienter var for stor.
Det er det største udbrud på et sygehus siden 2005. Dengang måtte 450 ansatte og patienter bukker under for mavekneb i Aalborg.
Kilde: Berlingske