Der skal bygges et nyt regionssygehus i Hillerød, og samtidig skal to andre sygehuse nedlægges.
Det besluttede et politisk flertal i Region Hovedstaden tirsdag aften.
Dermed lukker sygehusene i Helsingør og Frederikssund, og politikerne besluttede samtidigt, at Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler skal lægges sammen og kunne modtage patienter i 2020.
Foruden Bispebjerg skal det nye hospital rumme den medicinske og ortopædiske del af Frederiksberg Hospital.
Formanden for regionen, Vibeke Storm Rasmussen (S), siger, at regionen nu får del i ínvesteringsmidlerne fra regeringens kvalitetsfond.
Pengene skal komme fra indtægter fra salg af de sygehuse, som nedlægges samt fra kvalitetsfonden.
Tilsammen vil de to nye sygehuse koste 9,8 milliarder kroner.