Ifølge Berlingskes ny magtopgørelse er fire fra den danske fagbevægelse blandt de 100 mest magtfulde i Danmark.
Berlingske udvælger hvert år med hjælp fra et ekspertpanel de mest magtfulde personer i Danmark.
Listen tæller blandt andre politikere, mediefolk, embedsmænd og folk fra erhvervslivet - herunder fagbevægelsen.
Som sidste år topper kvartetten statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), konkurrencekommisær i EU, Margrethe Vestager, Dansk Folkapartis formand, Kristian Thulsen Dahl og finansminster Kristian Jensen (V) listen.
Som i 2017 er landets statsminister i år den mest magtfulde, mens Kristian Thulesen Dahl ifølge Berlingskes liste er den med næstmest magt. Margrethe Vestager er nummer tre og Kristian Jensen nummer fire.
På en tiendeplads sidder Karsten Dybvad, som er administrerende direktør i Dansk Industri, mens beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, er nummer 16.
På plads nummer 18 finder man LO-formand Lizette Risgaard, nummer 42 er Claus Jensen, formand for Dansk Metal, og på en 55. plads finder man administrerende direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov.
Lizette Risgaard er således gået syv pladser frem fra en plads som nummer 25 på listen anno 2017.
Per Christensen, formand i 3F, er nummer 82, og Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, er nummer 96.
Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har i år sneget sig ind på listen og er nu nummer 100.
Fagbevægelsens modparter fra overenskomstforhandlingerne, direktør i Moderniseringsstyrelsen, Poul Taankvist, er nummer 67, mens hans politiske chef, Sophie Løhde (V), minister for offentlig innovation, er nummer 20.
Panelet
I det panel, som har udpeget de 100 mest magtfulde danskere, har der blandt de 58 paneldeltagere siddet blandt andre tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann Jensen, Christian Nissen, tidligere generaldirektør, DR, og Peter Bro, centerleder, Syddansk Universitet.
Paneldeltagerne fik en bruttoliste med 155 navne og gav dem point ud fra denne definition af magt: "Magt er muligheden for indflydelse på det danske samfunds udvikling".
Se listen over paneldeltagere her
På Berlingskes liste over de 100 mest magtfulde finder man flere spider fra den danske fagbevægelse:
- Nummer 18: Lizette Risgaard, formand for LO
- Nummer 42: Claus Jensen, formand for Dansk Metal
- Nummer 82: Per Christensen, formand for 3F
- Nummer 100: Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening