Tusindvis af børn blev forældreløse, da jordskælvet ramte Haiti for præcis et år siden.
Dengang hørte vi også om den gruppe amerikanere, der forsøgte at kidnappe 33 haitianske børn, fordi de troede, at børnene netop var blevet forældreløse.
Amerikanerne fik dog aldrig børnene ud af landet - men hvor endte de så henne?
Vi har fået svaret på det hos SOS Børnebyerne, der fik de 33 børn overdraget, da amerikanerne ikke fik lov til at tage dem med sig.
"Her passede man så på dem, samtidig med at man skulle finde ud af, om børnene reelt var forældreløse. Det har så vist sig, at alle 33 børn havde familier, som gerne ville have dem tilbage," fortæller Line Grove Hermansen fra SOS Børnebyerne.
"Derfor er alle børnene tilbage hos deres familier og slægtninge forskellige steder i Haiti," fortæller Line Grove Hermansen fra SOS Børnebyerne.
Det er dog ikke nemt at være barn i Haiti - cirka hver tredje lider af fejlernæring. De kan blandt andet få mad hos SOS Børnebyerne, der hver eneste dag uddeler mad til mere end 20.000 børn hver dag i Haiti.
200.000 døde under jordskælvet i Haiti.