Der er ingen tvivl om, at de sidste par måneder mildest talt har været ét stort helvede for den tidligere minister, hvis mand, Erik Skov Pedersen, har bedraget for flere millioner og af den grund sidder fængslet i øjeblikket.
Og ulykkerne synes at regne ned over Henriette Kjær og manden for tiden, for nu bliver deres i forvejen pressede økonomi endnu mere voldsomt forværret fra i morgen fredag, skriver B.T.
Ifølge eksperter er parret nu på hastig vej mod en tvangsauktion.
Når der er termin den 11.marts skal parret for første gang betale afdrag på 15 lån for i alt 3.085.000 kroner, hvilket betyder, at parret skal betale 20.000 kroner ekstra om måneden eller 60.000 kroner i alt i månedlig husleje.
Det viser en gennemgang af parrets økonomi, som Finanshuset Fredensborg har foretaget for B.T.
Efter i fem år at kunne nøjes med at betale renter på store dele af deres gæld, så skal parret fra terminen 11.marts også betale afdrag.
Kilde: B.T