21:45 rykkede Københavns Politi talstærkt ind hos Hells Angels på Svanevej i Københavns nordvestkvarter.
Ordensmagten var på jagt efter et ganske bestemt våben, men det var umiddelbart ikke til at finde i rockernes hovedkvarter. Lidt anden høst bød turen dog på.
"Vi fandt lidt færdigrullede joints og nogle steroider," fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi til Newspaq.
Han oplyser samtidig, at rockerne var aldeles gnavne og mugne over at få politibesøg.
"Vi var ikke ønsket på stedet, lad mig sige det sådan. Og vi var nødt til at ødelægge dørene derinde, for rockerne ville ikke åbne dem for os," lyder forklaringen.