Danmarks skal ledes af en rød regering. Det mener et stort flertal blandt vælgerne, der i løbet af den seneste måneds meningsmålinger har peget på oppositionen.
Ifølge Berlingske Barometer, der viser et gennemsnit af de politiske meningsmålinger, får rød blok 53,3 procent af stemmerne.
Blå blok står til 46,8 procent af stemmerne.
Hvis gennemsnittet af målinger rammer nogenlunde plet på valgdagen i september, så bliver Socialdemokraterne Danmarks største parti med 27,6 procent af stemmerne.
Venstre står umiddelbart til 23,5 procent af stemmerne.
For Kristendemokraterne ser det dog på forhånd sort ud. Ifølge gennemsnittet af målinger ser partiet med 0,7 procent af stemmerne ud til at falde for spærregrænsen på to procent.
Berlingske Barometer ser til gengæld ud til at frede Liberal Alliance med 3,5 procent af stemmerne.
Kilde: Berlingske.dk