Hundepatruljer og en helikopter er nu sat ind for at finde enkemanden Erling Nielsen Schmidt, der har været forsvundet i nogle dage.
Den 69-årige mand forlod sit hjem i Frederiksværk i Nordsjælland og er ikke set siden mandag kl. 18.00
Mandens datter alarmerede politiet i går, tirsdag, og siden da har det helt store eftersøgningsapparat været sat i gang.
Indtil videre har man kun fundet mandens hue og ene sutsko.
Politiet koncentrerer eftersøgningen omkring Vinderød Kirke, hvor mandens hustru ligger begravet.
Senere i dag vil vandløb i området også blive kigget nærmere efter.
Erling Nielsen Schmidt er 170 cm høj, hulkindet og har gråt fuldskæg og gråt, uglet hår. Det formodes, at han har en gråt eller blåt fleecestøj på.