Hun har selv haft succes på det store lærred. Nu vil skønheden Salma Hayek give noget tilbage til sit latinamerikanske ophav. Hun har netop lavet sit eget produktionsselskab, der skal fremme latinamerikanske film med spansktalende skuespillere, skriver Blockbuster.dk.
Selskabet har fået navnet Ventanazul, og det har allerede haft held til at få et samarbejde op at stå med giganten Metro-Goldwyn-Mayer.
- Det er en fantastisk mulighed for at trække på alt det, som den latinamerikanske verden kan bidrage til filmindustrien med, siger Salma Hayek, der også drømmer gøre spansktalende filmelskere stolte af deres kultur.
Det nye selskab skal lave mellem to og fire film om året.