Efter mere end 50 år med et konservativt styre ved magten, står Japan nu overfor at skulle ledes af en mere liberal leder. Parlamentet har valgt den 62-årige Yukio Hatoyama som ny premierminister. Det skriver BBC.
Udnævnelsen kommer efter, at Yukio Hatoyamas parti i sidste måned vandt en landskreds sejr ved Japans parlamentsvalg.
"Jeg er begejstret over udsigten til at kunne skrive historie," erklærede Yukio Hatoyama efter, at han og partiet havde brudt 50 års konservativ dominans.
Med Yukio Hatoyama ved roret i Japan, er der lagt op til en helt ny politisk dagsorden. Hatoyamas parti mener, at den offentlige sektor er for stor, og at den gammeldags måde at drive landet på for længst er passé.
Partiet ser sig selv som revolutionær og ser gerne, at Japan bliver mere afslappet og ser flot på nogle af landets stive traditioner.
Yukio Hatoyama bliver af sine landsmænd kaldt både rumvæsen og ET. Dels fordi han har en noget besynderlig frisure, set med japanske øjne, og dels fordi han er noget excentrisk i forhold til de tidligere japanske leder.