Gigantiske vandmænd invaderer det Japanske Hav og er skyld i enorme ødelæggelser, hvilket har katastrofale følger for kystbyerne.
Det lyder som science fiction, men det er det ikke. Det er en realitet og et mareridt for de japanske fiskere, skriver cnn.com
De enorme havskabninger, Nomuras-gopler, kan blive næsten to meter i diameter og vejer over 200 kg. Videnskabsfolk tror, at de kommer fra det Gule Hav og fra kinesiske farvande.
Nu er havstrømmene for tredje gang siden 2005 ved at sende dem ind i det Japanske Hav.
Monty Williams, der er marinebiolog ved Alabama's Dauphin Island havlaboratorium, siger, at vandmændene vokser til de enorme størrelser, mens de flyder med strømmen. De samler sig i store flokke og ødelægger fiskernes net, når de bliver fanget i dem.
"Deres enorme størrelse alene gør dem temmelig spektakulære," lyder det fra ham.
Fiskerne finder dem dog knap så spektakulære. Både i 2005 og i 2007 blev de japanske kyster nemlig ramt af vandmændene, hvilket havde katastrofale følger for lokalbefolkningen.
Fiskerne bruger nemlig labyrintagtige, dyre net, der kan strække sig over hundredvis af kilometer.
Fiskere eller hele kystbyer går ofte sammen om at købe de dyre net. Hvis nettet bliver ødelagt kan det betyde, at et helt lokalsamfund pludselig står uden indtægtskilde.
Du kan se en video med de store vandmænd her: http://surl.dk/64n/