Den skandaleramte David Hasselhoff, der for nylig har været indlagt på afvænningsklinik, takker nu af som dommer i talentshowet 'America's Got Talent'.
Umiddelbart skyldes dommerens exit ikke sine alkoholiske udskejelser. Hasselhoff har nemlig en drøm om at starte sit eget tv-show. Det skriver BBC News.
Den 57-årige stjerne har deltaget i talentprogrammet i fire år, men vil nu stå på egne ben. Det ærgrer tv-stationen NBC, der er overbeviste om, at programmets succes til dels skyldes den tyske sanger og Baywatch-stjerne.
"Vi er kede af, at han må forlade os. Vi ønsker ham alt det bedste i hans kommende show," skriver NMC i en pressemeddelelse.
De to resterende dommer Piers Morgan og Sharon Osbourne fortsætter i hvert fald i endnu en sæson.