Det skulle have været så godt...
Baywatch-stjernen David Hasselhoff blev under stor medieopmærksomhed hyret som ny dommer i talentshowet 'Britains Got Talent' (som svarer til DR-programmet 'Talent 10', red.).
Han skulle erstatte den evigt kontroversielle og åbenmundede Simon Cowell, som blandt er kendt som dommer på 'American Idol'.
Men David Hasselhoff faldt fuldstændig igennem og var skyld i, at tv-programmet tabte seere, lyder kritikken nu fra producerne, skriver The Sun.
"Vi troede han ville skabe en masse latter og varme, men det virkede ikke. Han var sjov, men havde ingen kemi med deltagerne," siger en kilde fra programmet til The Sun.
Et andet problem var, at amerikanske Hasselhoff simpelthen ikke forstod deltagerne, fordi de havde britisk accent. I flere tilfælde blev meddommerne nødt til at oversætte fra engelsk til engelsk.
David Hasselhoff er i forvejen ikke ligefrem kendt for sine intellektuelle bedrifter, og denne episode vil nok ikke hjælpe på hans ry.
Kilde: The Sun