Amy Winehouses blakkede fortid er begyndt at indhente hende.
Retten i den norske by Bergen har nemlig besluttet, at den skadaleombruste sangdiva skal møde i egen skæve person, hvis hun vil appellere en tidligere dom for besiddelse af hash. Dommen stammer fra oktober i år, hvor Winehouse ved samme lejlighed måtte tilbringe et døgn i brummen.
Winehouse er berygtet for ikke at dukke op til sine koncerter, men noget tyder på at den 24-årige englænder med franskbrødshåret dukker op i retten i den vestnorske by Bergen. En endelig dom for besiddelse af hash gør det nemlig mere end svært for Winehouse at komme ind i musikkens forjættede land, USA.
Winehouses far, Mitch Winehouse, mener defor, at den norske dom direkte vil skade datterens karriere. Mitch har siden oktober måned hævdet, at Amy Winehouse ikke havde noget at gøre med de syv gram hash, som blev fundet i hends bagage. Men det får Amy Winehouse nu selv lejlighed til at forklare, når appeldomstolen i Bergen byder velkommen 29. februar.