På hylden i Danmark koster den 349 kroner.
Men i Beijing kan du få den for 22 kroner på gaden.
For den nye Harry Potter-bog er allerede blevet kopieret og trykt i flere tusinde eksemplarer, der nu sælges på gaden i den kinesiske storby.
- Den sælger utroligt godt. Især blandt turister, siger en gadesælger i Beijing, der vil være anonym, til Reuters.
- Og hvis du tager den nye dvd med, så får du rabat, siger han.
Dvd’en er endnu ikke udkommet i Europa. De amerikanske myndigheder anslår, at salget af piratprodukter i Kina alene i 2005 kostede amerikanerne mere end 13 milliarder kroner i tabt fortjeneste.