Når man i årevis har været hele verdens favorit-troldmandslærling, kan det ses på kontoudtoget. Da 17-årige Daniel Radcliffe for nylig debuterede på teateret i en nøgenrolle, var det næppe på grund af pengenød, at han viste tryllestaven frem.
Radcliffes rolle som Harry Potter har foreløbig indbragt ham 110 millioner kroner, og det forventes at blive til mindst det dobbelte i løbet af det næste år.
Alene for den kommende Harry Potter og Fønixordenen , som har premiere 13. juli i år, ventes Radcliffe at hive omkring 88 millioner kroner hjem, skriver den engelske avis The Sun.
Det placerer ham foran blandt andre de to engelske fodboldstjerner Ashley Cole og Steven Gerrard og brystbomben Jordan på listen over verdens rigeste unge mennesker.