"Kriminalforsorgen er i den grad blev løftet økonomisk i et omfang, som vi ikke tidligere har set. Vi har i to omgange tilført fængselssystemet betydeligt flere penge og har i flere omgange givet ekstra tillægsbevillinger," udtaler retsordfører i Venstre, Kim Andersen, til DR.dk.

Men den udmelding holder slet ikke, mener en rasende Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet.

Tværtimod bugner landets fængsler og arresthuse med farlige kriminelle, der i hobetal fylder cellerne op efter bandekrigen brød ud.

"Jeg føler mig meget provokeret af, at en retsordfører fra regeringen går ud og siger, at nu må ledelsen bare sætte folk på vagter, som der skal til. Han ved udmærket godt, at den lønsum, der er sat af fra regeringen, er nøje afstemt med, hvor mange der er på vagt," siger Kim Østerbye til Newspaq.

Med politireformen fra 2007 blev der tilført 1.200 flere politibetjente, men der blev ikke sat penge af til flere fængselsansatte - det antal er på samme niveau nu som dengang.

Ifølge Fængselsforbundet er belægningsgraden i danske fængsler og arresthuse nu på det højeste niveau i 15 år. Gennemsnitligt er belægningen på 98,9 procent. Det vil sige, at antallet af fanger og antallet af sengepladser går næsten lige op.

Ideen var ellers, at belægningen højst skulle lægge på 92 procent. Dermed kunne der være mere plads til at flytte personale til steder, der er ekstra presset.

Men med den skyhøje belægningsgrad, der betyder, at der er fyldt op til bristepunktet med fanger, er det umuligt at være fleksibel, lyder det fra de fængselsansatte.

"Det betyder, at de steder, hvor der sidder 20 til 30 fanger, er der kun to vagter. Når der så fyldes flere ind i arresten eller andre normalafdelinger, så skal de to vagter passe på endnu flere fanger. Det presser og frustrerer vores medlemmer i høj grad," siger Kim Østerbye.

Bandekrigens eskalering og politiets øgede fokus på at få bandemedlemmer bag lås og slå, presser fængselspersonalet i endnu højere grad. Den type indsat er nemlig væsentligt mere dominerende.

"Den bandekonflikt, vi ser ude i samfundet, den flytter direkte med ind i fængslerne. Når vi ikke har mulighed for at mandsopdække dem eller sektionere dem, så forsøger den gruppe af fanger at overtage magten i fængslerne. Det er endnu mere presset, når hardcore kriminelle fra banderne kommer ind og sidder, for de vil bare være dem, der bestemmer," vurderer Kim Østerbye.