De lange mørke lokker på Halle Berrys hoved ryger sig en tur. I Hollywood-stjernens nye film ’Nappily Ever After’ indgår en scene, hvor hun skal barbere alt håret af. Det skriver The Post Chronicle.
Oscarvinderen indrømmer, at hun er rædselsslagen over at skulle gøre det, som popstjernen Britney Spears fornylig gjorde i virkeligheden.
»Jeg er skræmt til døden, men jeg er nødt til at gøre det,« siger Halle Berry.
»Undervejs i historien sker der noget dårligt for min rolles hår, og hun barberer det hele af.«
Men skuespillerinden er også en smule spændt på udfordringen.
»At blive skaldet er vel også en lille smule spændende, så vi vil sikkert filme hele processen fra start til slut,« siger Halle Berry.