Lidt efter klokken 2 i nat modtog politiet en anmeldelse om hærværk på togstationen på Dampmøllevej i Holbæk.
Her havde to drenge, der var iført mørkt tøj, smadret et vindue ind til ventesalen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Følg med og hjælp når vi efterlyser over hele Danmark på Facebook
Derudover havde de tømt en pulverslukker ud over en billetautomat og en rejsekort-maskine. Under anmeldelsen løb de væk fra stedet, fortæller politiet i dag.
En patrulje kørte hurtigt til området for at lede efter drengene for at stille dem til regnskab for deres handlinger, men fandt dem ikke.
Politiet behandler sagen som hærværk og afventer nu et erstatningskrav fra DSB. det kan med andre ord blive en ganske dyr omgang for drengene.
Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket drengene i området, eller som kan give oplysninger om dem. Kontakt politiet på nummer 114.